Grandelaugets Historie

Grandelaugets gamle forhandlingsprotokoller starter med Grandestævnet den 8. april 1876, men jeg er af den klare opfattelse, at Grandelauget har eksisteret også før denne dato, idet første linie i protokollen er at Lergravene, – som lå i området, hvor Fasanvænget m.fl, i dag ligger – udlejes til Ole Andersen i 1876 for 4 kr.

Østergade (hvad det så end er – for der var ikke gade eller vejnavne i Hjerting i 1876) til Bager Bruun for 1 kr.
Ligeledes udlejes agrene fra no. 1 til no. 12, (det er hidtil ikke lykkedes at identificere, hvor de enkelte agre lå), til forskellige navngivne personer for en pris pr. år, som vi kan se i regnskabet er 66 øre for 1 år.

Når dette første Grandestævne, som vi har på skrift udlejer byens jordarealer uden, at der nævnes noget om, hvilke arealer der er tale om, eller hvor disse arealer er beliggende, er det nærliggende at antage, at deltagerne i Grandestævnet er ganske velorienterede om beliggenhed, størrelse m.m. af de omhandlede arealer, hvorfor denne udlejning ikke ser ud til at være første gang. Derfor antagelsen, at Grandelauget har eksisteret før den 8. april 1876.

Der afholdes i denne periode et årligt Grandestævne, som dog kun ”bestyrelsen” deltager i. det fremgår ikke af protokollerne, hvorledes denne er valgt eller sammensat, men man tager gennem årene stilling til mangt og meget i lokalområdet. Bl.a. omhandler mødet den 25. marts 1879 en forhandling om en fremført anke om beboerne i Frihavns adfærdsmønster. Det fremgår ikke helt, hvad resultatet bliver.

Den 26. marts 1885 ses for første gang i protokollerne, at der sælges af jorden. Det oplyses, at Marius Jensen køber en parcel af agrene no. 8 og no. 9 af en størrelse 30 alen (ca. 20 m.) bred langs med Landevejen (antagelig landevejen mod Varde) og 50 alen (ca. 30 m.) lang fra Landevejen i syd for en købesum af 40 kroner, at betale med 1/3 del årlig i 3 år med den forpligtelse at bebygge med brandsikkert tag inden forløbet af 3 år. Der bliver solgt flere små parceller i disse år, hvor det ser ud til, at der i nogen udstrækning bliver flere ”småfolk” i Hjerting, som ellers i henhold til et matrikelkort fra 1891 hovedsagelig består af temmelig store jordbesiddere, idet dette gamle matrikelkort er forsynet med navnene på ejerne og der er kun anført 68 navne, og det ser ikke ud til, at de små parceller, som er solgt her i 1885 er nået frem til matrikelkortet i 1891.

I 1892 oplyses, at Grandelauget ansætter arbejdsmand Niels Jensen til at feje byens skorstene for en pris af 25 øre pr. skorsten.
På dette møde drøftes udnyttelsen af jagten, som af lodsejerne er udlejet til Lambert Sørensen. Det fastslås, at det ikke er tilladt at benytte eller medtage hunde på jagt (noget i modsætning til i dag, hvor der helst skal være hunde til opsporing af f.eks. anskudt bytte).

Lodsejerne, som vi nu har navnene på i protokollen blev enige om, at lade aflyse al løsgang af kreaturer på samtlige byens jorder – og til stede var:
E.M. Windfeldt, N. Nielsen, Carl Jacobsen
N.M. Nielsen, P. Winfeldt, Niels Thuesen
H.O. Nielsen, Niels Mortensen, Søren Jensen
Claus Sørensen, Mads Nielsen, P. Simonsen
Christen Christensens enke, Chr. M. Hansen, Chr. Thomsen
Kresten Sørensen, Jens Jacobsen

Den 18. marts 1895 besluttes det at bruge 50 kr. af byens kasse til forbedring af vejene i byen. Det er første gang i protokollerne, at det nævnes, at man uden at være kommune eller sogn, påtager sig vedligehold og beslutter udgifter i den forbindelse, men det stopper ikke helt her, for den 27. marts 1896 – altså året efter – blev det vedtaget at plante nord og østsiden af gadejorden med 2 lag planter. Hans O. Nielsen skulle lade dette udføre for en betaling af 6 øre pr. løbende skar (?). Opsynsmanden (oldermanden) lader byens veje forbedre ved dagløn af byens kasse.

Den 14. marts 1901 afholdes Grandestævne, hvor det blev vedtaget at plante byens fællesjorder, foreløbig begynde i år med 2 agere fra vestesiden. Kjøbmand N. Nielsen, Hans O. Nielsen og Niels Peter Seested blev valgt til at foretage det fornødne arbejde.

Den 30. marts 1902 afholdes Grandestævne, hvor det oplyses, at siden sidste møde var solgt til kommunen af byens fællesjorder en grund til en skole for kr. 200. Skolen er alt taget i brug. Der er her tale om ”Østre skole” som lå på Gl. Guldagervej. Nu er der kun tilbage til udlejning ageren no. 9 og Leergravene, resten er under kultur til plantning. Ellers ikke noget væsentligt forhandlet.

Den 12. april 1913 fremgår det af referatet, at man nu har en fast mand til at passe byens flag. Hans Hansen får jobbet indtil 1. april 1914 imod at afbenytte haven ved Frihavn.

Den 12. marts 1877 er der iflg. regnskabsprotokollen indkøbt en flagstang for 1,25 kr, flagline for kr. 0,74 og 1 flag for kr. 8,oo, hvorfor der nok må have fundet en pasning af byens flag sted også i perioden 1877 – 1913, men der har måske hørt til de ikke væsentlige ting, som ikke blev behandlet på Grandestævnerne, men der er heller ikke i regnskaberne anført udgift til pasning af byens flag i nævnte periode.

I 1914 kan man se, at Grandelauget benyttede Varde Sparekasse som bankforbindelse, og det fremgår af regnskaberne, at man betalte 10 øre for at få bud til Sparekassen. Der betaltes også skat af byens jorder med 38 øre.

I 1915 betales der 60 øre for at få bud til beboerne om indkaldelse til Grandestævne, hvilket er fortalt foregik ved at det skriftlige budskab blev lagt i et metalrør (som eksisterer endnu på Hjerting Lokalarkiv) og blev bragt rundt til lodsejerne, som så kunne læse, hvad der skulle foregå.

Den 20. april 1914 kan det læses: Ved Grandestævnet af 28. marts vedtoges at lade den Hjerting By tilhørende Plantage udhugge og de udhuggede Gange tilplante langs siderne med Løvtræer. Til at udføre arbejdet antages gartner Kristian Pedersen, Tobøl. Udgifterne ved arbejdet og planterne beløb sig til 107,8o kr. Dog kan det ses, at det udhuggede træ er solgt for 11,7o kr.

Der antages i disse år, hvert år en skorstensfejer til for en aftalt pris at feje skorstenene i Hjerting.
Ligeledes aftales det, hvem der skal passe byens flag, og hvad vedkommende skal have for det.

I marts 1917 er der en lille notits om, at det vedtages at afholde fester i byens plantage.

Imarts 1918 vedtages at spørge en sagfører til råds angående salg af Lergravene.

I februar 1920 vedtages, at der også skal flages for bryllupper udenbys, når det var en her fra byen, der holdt bryllup.

Den 14/2 1921 vedtages at flytte flagstangen om på trekanten vest for Frihavn.

Den 22. marts 1923 dukker så noget nyt op. For første gang aflægges beretning af Hans Øllgård Nielsen angående forskønnelsesudvalget og det oplyses, at han har 136 kr. stående fra 1920, og han oplyser også, at han har et brev fra rådmand Gram, København, hvoraf det fremgår, at Gram ønskede at købe ”Trekanten”, hvis den skulle afhændes. Øllgård Nielsen mente, at han turde købe den i Grams navn for 400 kr. Guldsmed Nielsen rejser spørgsmålet, om man kan være bekendt at modtage penge for trekanten af Hr. Gram, hvilket der bliver stemt om, og det bliver til, at det kan man godt.
Der sluttes lidt kringlet af med at: Gadelyset tændes af Niels Nielsen, strandfoged, for en Rompunch pr. aften, som betales af P. Chr. Høy.

Den 15/3 1924 overføres forskønnelsesudvalgets kassebeholdning til byens kasse, og det vedtages at opkræve 1 kr. årlig pr. husstand til gadebelysningen, som P. Chr. Høy nu tænder.

I februar måned 1930 indledes ved Grandestævne forhandling om kloakering for Hjerting bys vedkommende, og der er hovedsagelig støtte til sagen, hvorfor der affattes et andragende til sognerådet sålydende:
Undertegnede beboere, som er interesserede i kloakering af
Hjerting byes hovedveje, andrager herved det ærede sogneråd
om at lade udarbejde et projekt og en beregning over eventuelle
omkostninger ved en sådan sags gennemførelse
.
Andragendet samlede 45 underskrifter, og der nedsattes et
udvalg til at foretage det videre fornødne.

Udvalget blev: P. Kjærgaard, A. Thuesen, Th. Thuesen, maler
S.P. Sørensen, N. Øllgaard Nielsen og P. Schmidt.

v/Gunnar Gregersen/fhv. Oldermand

Stranden og havet byder på

Hjerting strand har fået en stor betydning for alle Kommunens Borgere efter den nye Strandpromenade er blevet etableret. Også Hjerting Strandpark er blevet en stor attraktion for byen. Bademulighederne ved Hjerting er gode og bruges flittigt. Seneste tiltag er æ´Bådslæw der er opført af Hjerting Kanelaug, hvor de historiske Hjertingkaner kan ses.