Wayfarer – Jysk mesterskab 15-16 august

0
2970

Igen i år indkalder Ho Bugt Sejlklub til internationalt åbent Jysk mesterskab for Wayfarer joller.

Arrangementet afvikles fra klubbens faciliteter ved Hjerting Strandpromenade i weekenden den 15-16 august.

Mød verdens eliten

Der vil forventeligt stille ca. 25 både til start og sejladserne afvikles meget publikumsvenligt i farvandet mellem stranden og Langli, hvor det vil være muligt at følge slagets gang fra promenaden.

For Wayfarer jollen gælder, som for en lang række andre klasser, at danske sejlere er med helt i toppen på verdensplan. Således var 7 ud af de 10 første ved sidste års VM, der blev afviklet i Irland, danske. De fleste af disse verdensklasse sejlere ventes også at stille op til stævnet.

Fantastiske forhold

Tilsvarende stævner har tidligere år også været afviklet på Ho Bugt. Forholdene er fantastiske med den storslåede verdensarv natur, de rigtigt fine faciliteter i sejlklubben og hele stemningen ved Strandpromenaden.

Det værdsættes også af sejlerne fra hele landet der glæder sig til atter en weekend med seje dyster på vandet og hyggelig afslapning på land.