Om hjerting.dk

Hjerting.dk blev startet i 2000 som en byportal for borgerne, finansieret af lokale virksomheder og støttet af lokale foreninger.

En Byportal Skabt af Lokale Virksomheder og Foreninger

Hjerting.dk blev startet i år 2000.
Ideen bag Hjerting.dk bygger på at skabe en byportal til alle borgerne i Hjerting. Portalen skulle finansieres og drives af virksomhederne i Hjerting. En af hovedmændene bag portalen var formanden for Hjerting El-og Vand Hans Bruun Thomsen, samt de lokale foreninger.

Efter Hans Brun Thomsens død blev der foretaget en ændring således at en 3 mandsgruppe skulle bygge systemet op i samarbejde med de eksterne firmaer, der var involveret i driften af siden. Udgifterne til ekstern hjælp var en stor økonomisk belastning for driften af portalen, hvorfor der blev lavet en aftale med bestyrelsen og de eksterne firmaer om at disse trak sig ud af driften. I 2007 blev der indgået en aftale med KIVA Grafisk om at levere en ny hjemmesideløsning til hjerting.dk. Siden kom ret hurtigt op at køre, og der blev en klar forbedring af driftsøkonomien. Den forbedrede økonomi gjorde at vi ved hjælp af fondsmidler og driftsmidler kunne indfri vore udestående med foreninger, der havde sat penge i hjemmesiden. På generalforsamlingen i 2013 blev det besluttet at få moderniseret hjemmesiden. En henvendelse til KIVA medførte at vi blev henvist til et firma indenfor samme selskab der hedder E-20. Den nye reviderede side kom op og køre i 2013. Denne version af siden kørte frem til 2019, hvor den eksisterende kreds af medlemmer af hjerting.dk valgte at det var på tide med nye kræfter.

Det lykkedes ikke at finde unge kræfter til at overtage, og hjerting.dk balancerede på at skulle lukkes. Borgerforeningen vurderede at det var vigtigt med en portal for at synliggøre Hjerting, og overtog herefter administrationen af hjemmesiden, indtil der kom nye kræfter der var villige til at overtage.

Siden blev i 2019 opdateret med nyt design, og igen i 2024 kom endnu et opdateret og en mere simplificeret udgave af siden.

Info:

Hjerting.dk er administreret af Borgerforeningen i Hjerting, hvorfor hjerting.dk ikke har en selvstående bestyrelse.

Send mail til hjerting.dk

Forslag til ændringer modtages på mail.

Vedtægter for Hjerting Borgerforening

§1

Foreningens navn er Hjerting Borgerforening,

§2

Foreningens formål er at varetage borgernes fælles interesser.

§3

Foreningens geografiske område er Hjerting Sogn samt naturlige opland.
Som medlemmer kan alle borgere og grundejere, der er fyldt 18 år optages.

§4

Regnskabsåret er kalenderåret. Medlemskontingent må være betalt inden udgangen af december måned. Bestyrelsen opkræver kontingentet.

§5

Bestyrelsen består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter, som vælges af den ordinære generalforsamling for 2 år ad gangen. Bestyrelsen konstituerer sig selv. Bestyrelsen kan, hvis den enstemmigt finder det fornødent, supplere sig med op til 2 yderligere medlemmer, som dog ikke har stemmeret. Der er skiftevis 2 bestyrelsesmedlemmer plus 1 suppleant og 3 bestyrelsesmedlemmer plus 1 suppleant på valg. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst 3 bestyrelsesmedlemmer er mødt og mødet er varslet senest 4 dage før. Ved afstemninger, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende. 1. suppleant kan indkaldes af
bestyrelsen ved et bestyrelsesmedlems udtrædelse eller længerevarende sygdom.

§6

Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og den anses, når den er lovligt indvarslet, for beslutningsdygtig, uanset det mødte antal medlemmer. Den ordinære generalforsamling afholdes inden
udgangen af marts måned og indkaldes med 30 dages varsel ved bekendtgørelse elektronisk eller i dagblad/lokalblad efter bestyrelsens skøn, indeholdende frist for indsendelse af forslag.
Eventuelle forslag til behandling på generalforsamlingen indgives skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingen. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst 14 dages varsel efter
bestyrelsens beslutning, og skal sammenkaldes af formanden i løbet af højst 10 dage, hvis han får skriftlige krav herom af 2 bestyrelsesmedlemmer eller mindst 15 procent af medlemmerne med opgiven dagsorden. Stemmeafgivelse foregår ved håndsoprækning, såfremt ingen kræver skriftlig afstemning.
Et medlemskab har 1 stemme.
Til vedtægtsændringer kræves, at mindst 25 procent af medlemmerne er fremmødte, og for at et forslag kan vedtages kræves 2/3 flertal. Såfremt der ikke er 25 procent fremmødte, kan vedtægtsændringer vedtages på
en ekstraordinær generalforsamling, hvor der så kræves 2/3 flertal af de fremmødte. Ellers er almindeligt stemmeflertal afgørende.

§7

Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte følgende punkter:
1. Valg af dirigent.
2. Bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab og fastsættelse af kontingent.
4. Behandling af indkomne forslag.

  1. Valg af: Bestyrelsesmedlemmer, suppleant, 2 revisorer, og 1 revisorsuppleant.
    6. Eventuelt.

§8

Bestyrelsen tilstræber, at der mindst en gang om året bliver afholdt et møde med foreninger i området, hvor en gensidig orientering om relevante emner finder sted. Herudover skal bestyrelsen indkalde til borgermøde af orienterende art.

§9

Foreningen kan kun opløses, når forslag herom er optaget som særskilt punkt på dagsordenen ved indvarslingen til generalforsamlingen og mindst 2/3 af medlemmerne stemmer herfor. Samme generalforsamling træffer ligeledes beslutning om foreningens midlers anvendelse i tilfælde af opløsning.
Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig med hensyn til opløsning af foreningen, indkaldes efter gældende bestemmelser i § 6 til ekstraordinær generalforsamling. På denne kan en opløsning af foreningen finde sted, såfremt 2/3 af de fremmødte stemmer herfor, ligesom samme ekstraordinære generalforsamling træffer beslutning om anvendelse af den opløste forenings midler.

Vedtaget på generalforsamlingen den 29.03.2022.

Dirigent:

Halfdan Andersen